Step 7

Genoptræning

De første 2- 3 uger skal du træne efter øvelsesprogrammet. Herefter indkaldes du til genoptræning i din hjemkommune.

Øvelsesprogrammet er vejledende og du skal være opmærksom på;

  • Ved forværring af smerte eller hævelse, skal du reducere antal af gentagelser
  • Er knæet for hævet eller irriteret, undgå at gå for meget, men fortsæt med at lave dine øvelser

0-2 uger efter operation:

  • 0-2 uger efter operation skal der anvendes krykker
  • Når du har vægt på benet skal det være strakt
  • Undgå at støtte på det opererede ben når du rejser/sætter dig
  • Når du hviler er det bedst dit knæ er strakt
  • Du må maksimalt bøje dit knæ til 90 grader uden belastning
  • Du må strække knæet helt og skal kunne det efter 2 uger
  • Det anbefales du laver øvelsesprogrammet dagligt

1. venepumpeøvelse

1

Lig med benet over hjertehøjde. Bevæg fødderne op og ned mange gange efter hinanden. Laves flere gange dagligt. Påbegyndes med det samme efter operationen.

 

Øvelse 2-4 påbegyndes dagen efter operationen:

Dette program udføres 3-5 gange dagligt  – 10 gentagelser

2. Udspænding

overpres ekstension

Sid på et fast underlag pres knæet mod underlaget med hænderne. Hold presset i 3 sekunder og slap dernæst af.

 

3. Træning af lårmusklen

selvspænd

Spænd lårmusklen så knæhasen presses mod underlaget. Hold spændingen i 3 sekunder og slap dernæst af.

 

4. Bevægeøvelse

siddende bev

Sid på en stol. Lad foden glide frem og tilbage langs underlaget, mens du trækker knæet op mod dig –  stræk knæet ud igen. HUSK:  Bøj ikke knæet mere en 90 grader, de første 2 uger.

Du kan bruge en klud eller pose under foden for at mindske modstanden.

 

2-6 uger efter operation: 

  • Du må bøje knæet frit uden belastning
  • Når du rejser/sætter dig må du støtte på det opererede ben, uden at bøje over 90 grader
  • Ubelastet bevægetræning som de første 2 uger
  • Du må undvære krykkerne når du kan gå, uden at det gør ondt, hæver eller du halter
  • Du kan prøve at undvære en krykke ad gangen, til at starte med krykken modsat det opererede ben

Øvelser 2-3 uger efter operationen:

Du skal supplere med øvelse 5-8 – udføres 1 gang dagligt  – 10 gentagelser

5. Træning af hasemusklerne

øvelse 6

Stå med fuld vægt på det ben, der ikke er opereret, bøj knæet på træningsbenet. Kan også laves liggende på maven.

 

6. Vægtoverførsel

Sideforskyd

Bøj lidt ned i knæene. Overfør vægten skiftevis fra det ene til det andet ben. Knæet skal pege frem mod tæerne.

 

7. Træning af lårmusklen

knæekstension m bold

Placer en bold bag låret. Pres bolden mod væggen, så lårmusklen spændes og knæet strækkes lidt. Overkroppen skal have kontakt til væggen under hele øvelsen.

 

8. Træning af hoftemusklen

SLAB

Lig på siden med træningsbenet øverst. Nederste ben er lidt bøjet. Løft øverste ben strakt opad og bagud, sænk det langsomt igen. Benets retning skal være i lige forlængelse af kroppen og storetåen skal pege fremad.

 

Videre behandling: 

  • Efter 6 uger må du gradvist begynde at belaste knæet, når det er bøjet mere end 90 grader
  • Efter 12 uger må du bøje benet sammen med belastning, ex hugsiddende

Idræt

Genoptagelse af idræt skal altid ske i samråd med din fysioterapeut ud fra en vurdering af dit knæ. Vær opmærksom på at tidligste tidspunkt for opstart af en aktivitet, ikke er ensbetydende med det forventes du kan på det pågældende tidspunkt.

Tidligste tidspunkt for aktivitet:

  • efter 2 uger:  cykle på motionscykel uden belastning
  • efter 4 uger:  svømme crawl( sårene skal være helede)
  • efter 6 uger: cykle på almindelig cykel og motionscykel med stigende belastning
  • efter 8 uger:  hoppe og løbe, svømme brystsvømning
  • efter 4 måneder:  påbegynde kontaktsport, samt øvrig sport med retningsskift og rotationskomponeneter.
Region Midtjylland

Dagkirurgisk Afdeling, Center for Planlagt Kirurgi Regionshospitalet Silkeborg