Step 2

Forberedelse til operation

Du har fået tid til operation med syning af din menisk. (menisk suturering)

Vi anbefaler du læser følgende steps igennem på denne webapp, så du er velforberedt til operationen.

Forberedelse til operation:

  • Du må ikke være syg på operations dagen, forkølet, feber eller influenzaForkølelse2
  • Huden på knæet skal være uden sår, myggestik eller udslæt
  • Har du hårvækst på benet/knæet bliver det barberet når du møder i afdelingen. Du må ikke gøre dette hjemmefra pga risikoen for  sår
  • Det er vigtigt du på operationsdagen tager grundigt bad og fjerner smykker, piercinger og neglelak. Du må ikke smøre dig ind i cremer på operationsstedet efter badet
  • Tag løst tøj på, du beholder eget tøj på under operationen
  • Undgå at medbringe værdigenstande, smykker og større pengebeløb
  • Du skal have en aftale med en pårørende, der kan være fleksibel og hente dig efter operationen. Medbring navn og telefon nummer på personen
  • Du må ikke benytte offentlige transportmidler når du skal hjem, du kan benytte Taxa
  • Vi tilstræber ventetid på dagen bliver så kort som muligt
  • Får du fast medicin, skal du tage det, der er aftalt med lægen eller sygeplejersken i ambulatoriet
  • Det er vigtigt du har købt håndkøbsmedicin paracetamol ex. pinex, panodil og Ibuprofen ex, ipren, ibumetin til efter operationen
  • Du har din operations dato –  mødetidspunktet modtager du automatisk på SMS 40 timer før

Bliver du forhindret i at møde på operationsdagen kontakt Dagkirurgisk afsnit på tlf 7841 6701.

KRAM:  Kost – Rygning- Alkohol – Motion

Kost: Det er vigtigt du spiser sund og varieret kost før og efter din operation, så dine sår heler

Rygning: Rygning kan give komplikationer i efterforløbet med dårlig sårheling, øget risiko for betændelse og risiko for hjerte/lunge problemer. Sundhedsstyrelsen anbefaler rygestop 6 uger før operation og 4 uger efter.

Alkohol:Sundhedsstyrelsen anbefaler kvinder højest drikker 7 genstande  om ugen for mænd 14 genstande om ugen. Overskrider du dette,er der risiko for nedsat sårheling, lungeproblemer og betændelse.

Motion: Hold dig i god fysisk form til din operation, så vidt dine gener tillader dette. Så vedligeholder du din kondition, muskelmasse, knoglestyrke og bevægelighed.

Ønsker du yderligere information om KRAM, kan du på www.sundhed.dk læse mere under sundhed og forebyggelse

Region Midtjylland

Dagkirurgisk Afdeling, Center for Planlagt Kirurgi Regionshospitalet Silkeborg