Step 4

Information om operation

Du er blevet tilbudt en stabiliserende operation for knæskallen, MPFL rekonstruktion.

Knæskallens stabilitet kan bedres med en rekonstruktion af det indvendige sideledbånd. Ved en MPFL operation, bruger man som erstatning for sideledbåndet en sene fra knæhasen (gracilis). Denne føres gennem borekanaler på knæskallen, samt på den indvendige side af knæleddet hvor den sættes fast med skruer. Senen vil vokse fast til knoglen og langsomt omdannes til ledbåndsstruktur. Efter operationen går der over et halvt år, inden det nye ledbånd er stærkt, så det er vigtigt du passer godt på dit knæ i denne periode.

  • Operationen varer ca 1 1/2 time
  • De fleste får en stabil knæskal efter operationen
  • Smerter i knæet kan ikke altid bedres ved operation, det afhænger af om der også er bruskskader i knæet

05

Billede fra en operationsstue med en knæoperation. Der er normalt 4-5 personer på stuen under operationen.

  • Operationen foregår delvist som kikkertoperation og åben operation i knæet.

OP

Ricisi ved operation

  • Den alvorligste komplikation til en operation er infektion. Det er yderst sjældent (0,2-0,4%) Symptomerne vil være rødme, hævelse, smerter og feber. Kontakt straks læge ved mistanke om dette.
  • Blodprop i benet er en anden alvorlig komplikation, symptomerne vil være diffus hævelse af underben samt rødme. Det kræver hurtig lægebehandling og behandles med blodfortyndende medicin.
  • Du vil som oftest få en ændret følesans i huden omkring arrene.
Region Midtjylland

Dagkirurgisk Afdeling, Center for Planlagt Kirurgi Regionshospitalet Silkeborg