Step 4

Information om operation

Operation med opstramning af ledbånd i ankel ( Brostrøms operation)

  • Operationen foregår kikkert vejledt og som åben operation og varer ca 60 min.
  • Du får en stabiliserende støvle Romwalker på efter operationen. Den skal anvendes 6 uger.
  • Romwalker anvendes hele døgnet og tages kun af når du har benet opad, bruger kølebandage eller laver øvelser.
  • Efter 4 uger må Romwalker tages af om natten, hvis såret er helet og du ikke har smerter.
  • Romwalker har luftpuder begge sider ved anklen, du regulerer  trykket i luftpuderne så støvlen sidder godt og ikke giver tryk på huden.
  • Du må ikke puste luft i støvlen når du har blokaden 1- 2 døgn
  • Luften tages ud af luftpuderne når støvlen tages af og på.

Romwalker støvle:

 

Operationen foretages ambulant i Dagkirurgisk regi. Ved operationen opstrammes de udvendige ledbånd, ved først at løsne de slappe ledbånd på den udvendige ankelkno. Herefter fæstner man dem 4-6 mm længere oppe på knoglen. Dette er som regel nok til at skabe et stabilt fodled. Der er  4-6 personer på operationsstuen under operationen. Du får anlagt Romwalker støvlen på operationsstuen.

 

  • Billede af operationsstue

Ricisi ved operation

  • Den alvorligste komplikation til en operation er infektion. Det er yderst sjældent (0,2-0,4%) Symptomerne vil være rødme, hævelse, smerter og feber. Kontakt straks læge ved mistanke om dette.
  • Blodprop i benet er en anden alvorlig komplikation, symptomerne vil være diffus hævelse af underben samt rødme. Det kræver hurtig lægebehandling og behandles med blodfortyndende medicin.
  • Du vil som oftest få en ændret følesans i huden omkring arrene.
Region Midtjylland

Dagkirurgisk Afdeling, Center for Planlagt Kirurgi Regionshospitalet Silkeborg