Step 7

Genoptræning

Øvelser

Øvelsesprogram:

Dette program er vejledende med hensyn til øvelser og gentagelser. Ved forværring af smerter eller hævelse skal øvelserne tilpasses, ved at reducere antallet af gentagelser eller kun lave de øvelser som ikke fremkalder symptomer.

Øvelse 1:

 

 

1

Venepumpe øvelse, lig med benet over hjertehøjde. Bevæg fødderne op og ned mange gange efter hinanden. Udføres flere gange dagligt efter operationen.

 

De næste 3 øvelser påbegyndes dagen efter operationen og laves 3 gange dagligt:

 

Øvelse 2:

2

Bøj og stræk knæet med foden glidende langs underlaget. Brug en klud eller plastikpose for at mindske modstanden. Øvelsen gentages ca 20 gange. Den kan også laves liggende.

 

Øvelse 3:

3

Lig på maven , gerne med foden ud over kanten. Bøj og stræk det opererede knæ ca 20 gange. Øvelsen kan laves stående.

 

Øvelse 4:

4

Sid med en lille fast pude under knæet, evt håndklæde. Pres bagsiden af knæet mod puden så du kan se og mærke, at lårmusklen spændes. Hælen kan evt løftes fra gulvet samtidig.Hold spændingen i 3-5 sekunder og slap af.

 

1-2 uger efter operationen – må du lave øvelse 5 og 6:

 

Øvelse 5:

5

Stå og hold balancen på det opererede ben. I starten kan du støtte med hænderne, hvis du har behov for det. Du skal efterhånden kunne holde balancen i et minut.

 

Hvis du har en motioncykel kan du begynde genoptræning èn  gang dagligt. Træning på motionscykel erstatter øvelse 1-3:

Øvelse 6:

6

Start med at cykle med meget lav belastning i ca 5 minutter. Hvis knæet ikke hæver eller gør ondt må du de kommende dage trappe op til 20 minutter- fortsat lav belastning.

Herefter trappes gradvist op. Når du er istand til at cykle 20 minutter med belastning, uden symptomer, må du supplere med længere gåture.

 

Aktivitet og Idræt

Hvilke aktiviteter du kan genoptage afhænger meget af skaderne i dit knæ. Har du fået en konkret anbefaling fra lægen skal denne følges.

Ellers må du gradvist genoptage idræt og fysisk aktivitet, efterhånden som knæet kan klare det, uden hævelse og smerte.

Motionscykling og gåture – se øvelse 6

Svømning kan påbegyndes, når stingene er fjernet og såret helet

Løb kan påbegyndes når knæet kan klare at du går 1/2 time i rask tempo- eller cykler 20 minutter med belastning

Ridning kan påbegyndes efter 6 uger

Andre idræts aktiviteter kan påbegyndes, når du kan klare at løbe en tur i almindeligt tempo

 

Region Midtjylland

Dagkirurgisk Afdeling, Center for Planlagt Kirurgi Regionshospitalet Silkeborg